Skip to content.

Videncenter for Teknologisk Innovation

Personal tools
You are here: Home » Projekter » RoBlood: Automatiseret blodprøvetagning

RoBlood: Automatiseret blodprøvetagning

Document Actions
RoBlood skal udvikle en løsning til automatiseret blodprøvetagning på mennesker. Sigtet er en robot, der kan tage blodprøver med fuldstændig sikkerhed til gavn for såvel patienter som sygehuspersonale.

                                                                                                             Tilbage til projekter i VTI

Formål

Projektet RoBlood tager udspring i ønsket om at aflaste laborantpersonalet på landets hospitaler. Dels så personalet undgår skader såsom seneskedehindebetændelse, dels så deres ressourcer kan anvendes andetsteds. Set fra patientens perspektiv kan avanceret robotteknologi medvirke til at lindre smerten ved blodprøvetagning samt mindske traumer som eksempletvis ar- og huldannelser. Endelig kan automation medvirke til øget kapacitet af blodprøvetagning, hvilket for nogle sygdomme, f.eks. nyresygdomme, er livsafgørende.

- Ved nogle typer sygdomme f.eks. for nyrepatienter kan overlevelsesraten stige markant, hvis blodprøven kan tages hyppigere. Vi vil også opnå bedre forskningsresultater, fordi vi får mulighed for at analysere på patienters blodprøver, hvor der efterfølgende er sket ændringer i sygdommen. Og blodprøven kan sandsynligvis give en forklaring på udviklingen i sygdommen, fortæller overlæge og laboratoriechef Ivan Brandslund fra Klinisk Biokemisk Afdeling på Vejle Sygehus, der sammen med RoboCluster er initiativtager til projektet.

Projektbeskrivelse

Projektstart: 1. september 2005, del-projekter fra 1. januar 2006 og løbende, ph.d. forventes opstartet i 2007.

Projektet tager udgangspunkt i en præcis og detaljeret kortlægning af processen vedr. det at tage blodprøver. Denne dokumentation danner baggrund for en række mindre delprocesser, bl.a. arbejdes der med sensorteknologier (fx ultralyd, infrarødt lys, termografi), som kan hjælpe robotten med at ’se’ venerne.

Udover lokalisering af egnet vene er andre af projektets udfordringer at indføre nålen (finde den rette stikkedybde og –vinkel), at kompensere for armens bevægelser samt at tage højde for hygiejniske, logistiske og sikkerhedsmæssige forhold.

Disse teknologiske udfordringer skal der forskes nærmere i vha. ph.d.-stillinger, og sideløbende hermed foretages mindre del-projekter. Find liste over del-projekter her.

En anden vigtig del af projektet består i integreret anvendelse af en række sensor- og robotteknologier kombineret med brugerorienteret design og interaktion mellem menneske og maskine. Her har projektets partnere udover Integreret Design-linjen på Syddansk Universitet inddraget Designskolen Kolding.

Når sammenhængen er skabt, er målet at udvikle et apparat, hvor patienten let, sikkert og smertefrit tager blodprøven hjemme. Og som reducerer ensformigt og opslidende arbejde, frigør ressourcer til andre og mere komplicerede opgaver – og som i sidste ende redder liv.

Dette munder ud i udvikling af en prototype, der danner baggrund for en efterfølgende kommercialisering. Denne tidshorisont regner med at være ca. 10 år.

Deltagere

En række institutioner med forskellige kompetenceområder samarbejder om projektet. Foruden Vejle Sygehus deltager også Det Tekniske Fakultet ved Syddansk Universitet, Teknologisk Institut, RoboCluster og Designskolen Kolding. Med denne konstellation opnås en balance og ekspertise mellem den sundhedsfaglige, robotteknologiske og designmæssige verden.

Herudover har projektpartnerne særligt fokus på at inddrage personer, som har forsket i området og opnået brugbare resultater. Kredsen af deltagere udvides også til at omfatte virksomhedspartnere med stor international erfaring inden for udvikling og salg af avanceret medicinsk udstyr. F.eks. B-K Medical, der udlåner udstyr og rådgiver i forbindelse med ultralyd, og AVS Danmark, som ligeledes er behjælpelige med rådgivning og udstyr.

Kontaktpersoner

Læs mere

Link til arbejdsgruppe

Dette link til medlemmer af arbejdsgruppen og kræver log-in. Her findes referater, dagsordener, mødekalender, detaljeret projektbeskrivelse, deltagerliste, relevante links mm.: <Læs mere>

  Tilbage til projekter i VTI 

Created by ktt
Last modified 24.05.2007 10:21